DNB tester tokeniserede indlån i kroner med europæiske banker

Billedtekst: Ole Morten Sunde (t.v.) og Nikolai Nyrud Gobel (t.h.) arbejder med tokenisering og digitale aktiver i DNB. Foto: DNB

Tokeniserede bankindlån er almindelige indlån i en bank, som registreres og flyttes på en distribueret hovedbog, en delt database af den type, blockchains bygger på. Pengene er stadig et indlån i banken, men kan i princippet overføres og afvikles døgnet rundt og direkte mellem parter. CBMT, eller Commercial Bank Money Token, er et netværk, hvor banker tester, hvordan sådanne indlån kan bruges på tværs af landegrænser inden for den regulering, bankerne allerede er underlagt.

Tre ting DNB vil teste

DNB vil bruge testmiljøet til at se, hvordan tokeniserede indlån i norske kroner kan flyttes mellem parter, veksles til andre valutaer og bruges til afvikling af værdipapirer.

»Gennem CBMT kan vi udforske tokeniserede indlån sammen med andre banker. Det, vi vil forstå, er, om vores kunder kan flytte penge sikkert og effektivt på en distribueret hovedbog, samtidig med at pengene bevarer deres rolle som indlån.«

Ole Morten Sunde, direktør og leder af Emerging Business Products i DNB, i et opslag på LinkedIn

Kronen bliver fjerde valuta i tyskledet netværk

Med DNB kommer også norske kroner ind i netværket ved siden af euro, amerikanske dollar og japanske yen. CBMT ledes af Die Deutsche Kreditwirtschaft, samarbejdsorganet for de tyske bankforeninger, og blandt deltagerne er Commerzbank, DZ Bank, Helaba, UniCredit, ABN Amro og BNP Paribas. Ifølge CBMT udvides netværket løbende med nye banker og nye valutaer.

Sunde mener, at tokenisering handler om koordinering

I et andet LinkedIn-opslag for en uge siden skriver Sunde, at DNB begyndte arbejdet med tokenisering sammen med Norges Bank i 2021. Længe var det kun centralbanken og DNB, der udforskede teknologien. Nu er flere banker, kapitalforvaltere og markedsinfrastrukturen involveret, og arbejdet drejer sig om kommercielle anvendelser.

»Tokenisering er mere et koordineringsproblem end et teknologiproblem. Den norske finanssektor har før bygget fælles infrastruktur sammen i stedet for, at alle gør deres egne ting. Vi mener, at tokenisering har brug for det samme.«

Ole Morten Sunde på LinkedIn

DNB har valgt tokeniserede indlån

I maj skrev Kaupr, at DNB har fravalgt bankkonsortiet Qivalis, som står bag en euro-stablecoin. Sunde sagde dengang, at det ikke var rigtigt for DNB at gå ind på ejersiden i udstedelsen af en stablecoin nu, og at banken satser på tokeniserede indlån i tæt samarbejde med Norges Bank.

Norges Bank nævnte den 7. september DNB og DNB Carnegie blandt tolv aktører i finanssektoren i arbejdet med at udforske tokenisering.

Samme pointe for snart tre år siden

I december 2023 havde Kaupr en lang samtale med Sunde og Nikolai Nyrud Gobel. Gobel kom til DNB fra Kaupang Krypto, i dag en del af K33, og er nu product manager i banken. DNB var på et udforskende stadie, og Gobel pegede på opbevaring, handel og tokeniserede penge, enten stablecoins eller tokeniserede bankindlån, som de mest udbredte pilotprojekter blandt banker.

Gobel sagde også, at meget af effektiviteten ved tokenisering først kommer, når flere enes om samme standard, og Sunde trak samme linje:

»Det er ikke altid teknologien, der er det mest krævende, men at bygge en fælles værdikæde og et netværk. Det er ofte den største udfordring.«

Ole Morten Sunde til Kaupr i 2023

Kilder: CBMT, DNB, Norges Bank, Kaupr

‍