Riksbanken beder Riksdagen forberede lovgivningen for en digital krona. Baggrunden er geopolitisk uro, planerne for en digital euro og væksten i stablecoins. Gennemførelsen vil tage mindst fem år, derfor vil banken starte forberedelserne nu.
Billedet: En digital krona findes foreløbig kun som idé — Riksbanken beder nu Riksdagen om at få lovgivningen på plads. (AI-genereret illustration / Kaupr)
Riksbanken offentliggjorde 15. oktober et brev, dateret 7. oktober, til Riksdagens finansudvalg, hvor banken redegør for udviklingen siden Betalningsutredningen i 2023 konkluderede, at der dengang ikke var et tilstrækkeligt stærkt samfundsbehov for at indføre en digital krona, også kendt som e-krona. Udredningen pegede samtidig på, at betalingsmarkedet ændrer sig hurtigt, og at økonomiske, politiske og teknologiske ændringer kunne gøre en ny vurdering nødvendig. Ifølge kapitel 4, paragraf 9 i riksbanksloven (2022:1568) kan Riksbanken udstede et digitalt betalingsmiddel, hvis Riksdagen samtykker. Riksbanken selv har ikke taget stilling til, om en digital krona bør indføres — brevet skal informere Riksdagen om udviklingen, tidsrammen for en eventuel indførelse og behovet for lovændringer.
Riksbanken peger på, at den sikkerhedspolitiske situation er forværret betydeligt de seneste år, og at betalingsmarkedet spiller en central rolle for Sveriges beredskab og suverænitet. I regeringens forsvarsbeslutning for 2025–2030 hedder det, at alle andre beredskabssektorer er stærkt afhængige af finanssektoren og private aktører som banker, forsikringsselskaber og virksomheder, der håndterer kontanter og infrastruktur for betalinger. Omkring 95 procent af finanssektoren består af private aktører. Ved at forstyrre eller sætte det finansielle system ud af spil kan en modstander drive pression, sprede trusler og vildlede befolkningen, hedder det i forsvarsbeslutningen. Også i fredstid er betalingssystemet et mål for såkaldte hybride trusler, som cyberangreb.
En digital krona kan ifølge Riksbanken styrke modstandskraften i det svenske betalingsmarked ved at give husholdninger og virksomheder et betalingsmiddel baseret på svensk og europæisk infrastruktur, med bedre muligheder for betalinger uden netforbindelse, hvis elnettet eller telenettet skulle falde ud.
Arbejdet med en digital euro er kommet langt. EU-Kommissionen fremlagde et forslag til forordning den 28. juni 2023, og både Rådet og Europa-Parlamentet har siden vedtaget deres respektive forhandlingspositioner. Trilogforhandlingerne ventes afsluttet i år, og Den Europæiske Centralbank (ECB) har varslet en pilot i andet halvår 2027 efterfulgt af en offentlig lancering i 2029. Digital euro skal gøre det muligt at betale i hele eurozonen, som dækker omkring 350 millioner mennesker, og både Rådet og Parlamentet støtter, at butikker uden for eurozonen skal kunne modtage digital euro fra turister.
Løsningen skal primært bruges digitalt, for eksempel via mobilen, men skal også understøtte betalinger uden netforbindelse ved strømafbrydelser eller bortfald af telenet, og infrastrukturen bygges med flere driftscentre spredt rundt om i Europa for at modstå forstyrrelser. ECB har flere gange fremhævet, at digital euro skal gøre det muligt med betinget betaling, hvor en bank kan tilbyde, at en betaling først afsluttes, når bestemte vilkår er opfyldt — for eksempel at en vare er modtaget. Det er noget andet end såkaldte programmerbare penge, som er begrænsede i formål eller varighed fra udstedelsen, nogenlunde som et gavekort. ECB har præciseret, at digital euro ikke skal være programmerbar.
Kommissionens forslag fastsætter også, at det ikke skal være muligt at kontrollere, hvordan digital euro bruges. For betalinger, der ikke sker uden netforbindelse, vil ECB ikke kunne identificere, hvem der sender eller modtager betalinger — kun de banker, der er involveret i den enkelte transaktion, vil have den information, ligesom i dag. For betalinger uden netforbindelse i butikker skal oplysningerne være anonyme, ligesom det i dag er tilfældet med kontanter. Riksbanken skriver, at et svensk regelsæt for en digital krona kan udformes efter samme model.
Stablecoins er digitale aktiver med en værdi knyttet 1:1 til et eller flere underliggende aktiver, bygget på samme decentraliserede teknologi som mere volatile kryptoaktiver som bitcoin, men tiltænkt at være mere stabile. De fleste stablecoins, der udstedes i dag, er knyttet til amerikanske dollar. Brugen og volumen er vokset hurtigt, selvom markedet fortsat er lille sammenlignet med det globale finansielle system. Et konkret eksempel på udviklingen findes allerede i Sverige: det tyske selskab AllUnity, der står bag euro- og schweizerfranc-stablecoinene EURAU og CHFAU, annoncerede i maj en svensk krona-stablecoin kaldet SEKAU, reguleret som en e-pengetoken under MiCA med planlagt lancering i juni 2026. En sådan privat udstedt token er et krav mod udstederens egne reserver, ikke mod Riksbanken, og er dermed noget andet end en digital krona udstedt af centralbanken selv.
Indtil videre er stablecoins primært blevet brugt til handel med kryptoaktiver, men de kan også blive brugt mere som betalingsmiddel. Hvis stablecoins knyttet til udenlandske valutaer bliver anset som attraktive at betale med, kan brugen af den svenske krone komme under pres også inden for Sveriges grænser. Riksbankens vurdering er, at dette ikke udgør en væsentlig risiko, i hvert fald ikke på kort sigt, men banken skriver, at risikoen ikke kan ignoreres på længere sigt.
Sverige har i flere årtier ligget i front på betalingsmarkedet med nyskabelser som e-legitimation og den mobile betalingsløsning Swish, men Riksbanken peger på tegn på, at det svenske marked nu begynder at halte bagefter andre europæiske lande, blandt andet når det gælder bredere løsninger til direkte konto-til-konto-betalinger. I Norge og Danmark tilbyder næsten alle banker deres kunder direktebetalinger via mobil eller netbank, og i eurozonen er bankerne nu forpligtet til at tilbyde direkte konto-til-konto-betalinger, hvis de allerede tilbyder almindelige kreditoverførsler. En digital krona vil ifølge Riksbanken give flere muligheder for direktebetalinger og kan under visse forudsætninger åbne for nye løsninger til grænseoverskridende betalinger. Et velfungerende betalingssystem gør det mere attraktivt fortsat at bruge svenske kroner, hvilket ifølge Riksbanken kan styrke kronens position og mindske risikoen for, at den taber terræn til andre digitale centralbankvalutaer og nye digitale aktiver som stablecoins.
Norges Bank landede på en anden konklusion i december 2025: banken fandt dengang ikke grundlag for at indføre digitale centralbankpenge (DSP) nu, hverken i en form rettet mod offentligheden eller som afregningspenge for bankerne. Konklusionen kom efter fase fem af Norges Banks DSP-proces, og centralbankchef Ida Wolden Bache har sagt, at behovet for sådanne penge kan ændre sig i fremtiden, og at banken vil være klar til at indføre DSP, hvis det bliver nødvendigt for et effektivt og sikkert betalingssystem. Norges Bank fortsætter samtidig det tekniske arbejde med tokenisering og DSP, blandt andet sammen med DNB.
Norges Bank har siden understreget, at arbejdet med fremtidens penge fortsætter, også ud over DSP — banken følger både stablecoins og tokeniserede bankindskud over et længere tidsperspektiv. 7. september i år gik banken et skridt videre og oplyste, at den samarbejder med tolv navngivne aktører i finansbranchen om at kortlægge tokenisering: DNB Carnegie, DNB, Kommunalbanken, Citi, LOKALBANK, SpareBank 1, Bits, KLP, Eika, Euronext, Nordea og SEB. Ud over opslaget er intet offentliggjort om arbejdet, men banken siger, at testene skal give praktisk erfaring, samtidig med at den indhenter oplysninger om tilsvarende arbejde i andre lande.
Mens Riksbanken nu beder om, at lovforberedelserne for en digital krona starter allerede nu, holder Norges Bank fortsat fast ved, at der ikke er grundlag for at indføre digitale centralbankpenge — selvom den tekniske kortlægning af tokenisering fortsætter parallelt.
Betalningsutredningen gennemgik, hvilke lovændringer der kunne blive aktuelle, men fremlagde ikke konkrete lovforslag. Ifølge udredningen skal en række love ændres, hvis en digital krona skal indføres, og det vil formentlig kræve en selvstændig lov om digital krona. Ud over lovarbejdet kræves der også omfattende forberedelser hos både Riksbanken og markedet. Ligesom før Riksbankens tilslutning til ECB's betalingssystemer TIPS og T2 skal banken undersøge, hvordan svensk lovgivning, blandt andet sikkerhedsbeskyttelsesloven, forholder sig til brugen af samme platform som digital euro, og der skal forhandles aftaler med ECB. For markedet vil en digital krona blive et stort udviklingsprojekt, der omfatter softwareudvikling, tilslutning til en ny teknisk platform og systemintegration — fra regnskabssystemer til kundegrænseflader. Både Riksbanken og markedet vil desuden have brug for en større informationskampagne over for offentligheden.
Riksbanken vurderer, at selve gennemførelsesarbejdet vil tage mindst fem år, oven i den tid det tager at vedtage de nødvendige lovændringer. Med så lang en tidshorisont mener Riksbanken, at der er grund til at begynde forberedelserne af lovgivningen allerede nu, selv hvis Sverige i sidste ende skulle vælge ikke at indføre en digital krona, eller at udsætte en eventuel lancering yderligere. Lovforberedelserne bør efter Riksbankens vurdering starte med, at der nedsættes en særlig udreder, og banken erklærer sig klar til at bistå, hvis Riksdagen ønsker at sætte arbejdet i gang.
Kilder: Sveriges Riksbank, Kaupr
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.