Tre teams nåede finalen i Blockathon Stockholm med svar på problemer fra AIMS-Management, Svensk Røde Kors og UNICEF. Alle bruger blockchain til at verificere, at en indholdsskaber har godkendt indhold, at en besked er ægte og at nødhjælp er leveret.
Finalister, jurymedlemmer, mentorer og arrangører samlet efter Demo Day i Stockholm.
Finalisterne i Blockathon Stockholm præsenterede deres løsninger på demodagen i Kungsträdgården torsdag. Hvert team svarede på én af tre problemstillinger, som Kaupr har præsenteret i Onchain Build.
Teamet bag OWND svarede på problemstillingen fra Madina Saleh i AIMS-Management om indholdsskabere, der får deres ansigt genskabt, uden at nogen spørger, og tog udgangspunkt i indholdsskaberens egen situation. Teamet beskrev, hvordan nogen kan lægge en video ud, hvor hun siger noget, hun aldrig har sagt, og få både følgerne og brandene til at tro på den. I dag kan ingen bevise, at det ikke var hende, mente teamet.
Løsningen vendte problemet om. I stedet for at forsøge at afsløre indhold lavet med kunstig intelligens dokumenterede OWND, hvad indholdsskaberen faktisk havde godkendt. Hver fil fik et digitalt fingeraftryk, som samtykket blev knyttet til, og blev filen ændret, passede den ikke længere med det, hun havde sagt ja til. Ingen personoplysninger blev lagt på blockchainen.
»Blockchain gør ikke en falsk påstand sand. Den gør en sand påstand umulig at slette«, stod der i præsentationen fra teamet, som gav løsningen sloganet »Proof that it is you«.
Teamet henviste til, at EU's AI Act siden 2. august har krævet mærkning af indhold lavet med kunstig intelligens, og beskrev OWND som den anden halvdel: om personen faktisk har sagt ja.
FirstMark svarede på problemstillingen fra Melanie Rideout i Svensk Røde Kors om tre retninger for teknologi i humanitært arbejde og byggede på to af dem: krisekommunikation og verificerbar information. Teamet beskrev problemet sådan, at misinformation og indhold lavet med kunstig intelligens gør det sværere at vide, om en besked faktisk kommer fra Svensk Røde Kors.
Løsningen fik navnet FirstMark med undertitlen »Verifiable crisis messages«. Afsenderen signerede beskeden digitalt og bestemte, hvor længe den skulle gælde. Modtageren kunne se, at indholdet var verificeret, og åbne en kvittering, der viste, hvem der havde sendt beskeden, hvornår den blev offentliggjort, hvornår den udløb, og et digitalt fingeraftryk af indholdet. Idéen var, at fingeraftrykket skulle registreres på blockchainen og selve beskeden gemmes et andet sted.
Teamet pegede selv på, at tilliden også forudsætter, at man ved, hvem signeringsnøglen tilhører.
U-proof svarede på problemstillingen fra Arun Maharajan i UNICEF om beviser fra felten. Teamet bag bestod af Ashita C. Kolla, Catalina Pizarro, Eylül Balcilar og Hadisa Anwari. De formulerede UNICEFs problem som at indsamle troværdige beviser for, at programmerne virker, direkte fra felten. Beviserne skulle indsendes af borgerne selv, tages på stedet og kunne verificeres og spores.
Teamet viste en mobil webapp, hvor brugeren tog et billede med kameraet i appen, og position og tidspunkt blev vedhæftet automatisk. UNICEF gennemgik indsendelsen, før den blev godkendt. Hvor Arun Maharajan havde brugt toiletter, solpaneler og vaccinationer som eksempler, demonstrerede teamet løsningen på et ernæringsprogram, hvor modtagerne fotograferede deres måltider.
Billedet blev gemt i UNICEFs egen database, mens et fingeraftryk af billedet sammen med område og tidspunkt blev registreret på blockchainen Base. Sloganet var »Aid that's verified, every proof«.
Kilder: FirstBlock-athon, OWND, FirstMark, U-proof, Kaupr
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.
