Fra 2027 får norske banker pligt til at støtte den digitale EU-tegnebog, ifølge det norske Digitaliseringsdirektoratet. Lovgrundlaget er sendt til departementet, og løsningen testes i pilot med Mastercard og Amadeus.
Billedet: Tor Alvik på Finans Norges betalings- og digitaliseringskonference.
EU's eIDAS 2.0-regelværk indfører digitale ID-tegnebøger, der skal give borgere en identitet, som fungerer på tværs af landegrænserne i EU/EØS, og som ud over at bekræfte hvem du er, også kan bevise, hvad du har ret til at gøre — som kørekort, alder eller erhvervsgodkendelser. Da forordningen er EU-ret gennem EØS-aftalen, bliver den norsk lov ord for ord, når den indføres. Fagdirektør Tor Alvik i det norske Digitaliseringsdirektoratet (Digdir) præsenterede status for det norske arbejde på Finans Norges betalings- og digitaliseringskonference.
Regelværket indfører en pligt for alle, der tilbyder stærk kundeautentificering — som login i netbanken — til at tage den digitale EU-tegnebog i brug til disse tjenester. I EU gælder fristen fra 2027. I Norge vil fristen følge det, der kommer i den norske lovgivning, men Alvik siger, at bankerne bør forvente europæiske kunder, som vil bruge tegnebogen også i norske netbanker.
Tjenesterne kommer som et supplement til almindelige loginløsninger. Alvik pegede på, at aktører som Stø kan få en rolle som mellemled mellem tegnebogen og finansbranchen — en separat del af forordningen beskriver et tilsvarende mellemled for det offentlige.
Digdir har gennemført en konceptvalgsudredning, der svarer på, hvordan regelværket skal indføres i Norge, og den ligger nu til regeringsbeslutning. Samtidig har direktoratet forberedt selve lovindførelsen og sendt grundarbejdet til departementet, så den almindelige lovproces i Norge kan starte.
Digdir har også bygget en pilot — kaldet en "sandkasse" — hvor branchens aktører kan teste, hvordan den digitale tegnebog fungerer i praksis. Alvik siger, at Digdir har samarbejdet med blandt andre Mastercard og Amadeus i storskalapiloter, der viser hele rejsekæden — fra billetkøb til flyrejse, billeje og hotel — for at teste betalingsbeviser i tegnebogen.
Flere europæiske lande er længere fremme end Norge. Tyskland har kørt et forprojekt på omkring 1,9 milliarder kroner og lancerer sin første tegnebog i januar, en løsning Rumænien også har taget i brug som open source. Danmark lancerede sin løsning sommeren 2026, Finland har konkrete planer og er i gang, mens Sverige — ligesom Norge — bruger mere tid. Også Frankrig, Spanien og Italien investerer tungt.
Alvik siger, at regelværket skal gøre tegnebøgerne ens på tværs af lande, og peger på, at loven kræver, at staten tilbyder tegnebogen gratis til borgerne og bærer omkostningerne ved indrulning og ID-kontrol. Der skal også findes gratis valideringsmekanismer, som banker og andre kan bruge til at bekræfte brugeres identitet, samt gratis signering til private formål.
Kilder: Digitaliseringsdirektoratet
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.