En ny analyse anslår, at en norsk digital identitetstegnebog kan give gevinster på op til én milliard kroner over ti år, drevet af digitale beviser og mere effektive tjenester.
Illustrationsfoto: Envato Elements.
En frisk socioøkonomisk analyse bestilt af Direktoratet for Digitalisering (Digdir) påpeger, at en digital identitetspapir kan udløse gevinster i intervallet 921—949 mio. NOK over en tiårsperiode målt i nutidsværdi. Gevinsten kommer fra mere effektive processer, færre manuelle kontroller og mindre tid til borgerne, virksomhederne og administrationen. Derudover kommer ikke-prissatte effekter såsom bedre privatliv og lavere risiko for misbrug, hvilket kan betyde, at den reelle fordel er betydeligt højere, end tallene i analysen antyder.
Rapporten viser, at digitalisering af nuværende fysiske beviser er blandt de tungeste drivkræfter for gevinstpotentialet. Et digitalt kørekort og køretøjskort anslås at give ca. 395 millioner kroner i gevinster, mens et digitalt finansieringsbevis i bolighandel kan bidrage med omkring 120 millioner kroner. Andre beviser såsom sygesikringskort, HMS-kort, alder- og æreskort og opholdscertifikater fremhæves også som kandidater, hvor en digital version vil være lettere at bruge og opdatere end nuværende papir- og plastløsninger.
Analysen skelner mellem ren digitalisering af eksisterende kort og digital dokumentation, der strømliner hele processer. I den sidste kategori finder vi blandt andet godkendelse af sundhedspersonale, bekræftelse af studieretten, EU/EØS-registrering, politiattest og bevis for finansiering relateret til bolighandel. For brugeren kan en digital tegnebog reducere ventetid og antallet af samlinger, mens offentlige og private aktører kan automatisere dele af kontrolarbejdet og reducere risikoen for fejl og misbrug.
Digitaliseringen foregår inden for rammerne af EU's opdaterede eIDAS 2.0-forordning, som forpligter medlemslandene til at stille en gratis digital identitetspapir til rådighed for borgerne. Ifølge Digdir skal tegnebogen være i stand til at gemme en række beviser - fra kørekort og HMS-kort til medlemskabscertifikater og billetter - og arbejde på tværs af grænser. En vigtig forudsætning er, at brugen ikke bør kunne spores for at kortlægge adfærden hos ejeren af tegnebogen, hvilket hæver privatlivets fred og sikkerhed til en del af selve værdiforslaget.
Digdir understreger, at indførelsen af tegnebogen bør ske trin for trin med de mest efterspurgte tjenester først og i tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Erfaringer fra Danmark, Belgien og Sverige, som også starter med de mest anvendte tjenester og lægger stor vægt på privatlivets fred, ligger til grund for anbefalingerne i analysen. Omkostningerne ved at udvikle og indføre selve tegnebogen er ikke en del af efterforskningen, og Digdir undersøger nu sammen med Politi- og Udlændingsdirektoratet forskellige koncepter for, hvordan Norge skal organisere løsningen.
