Kendskabet til stablecoins blandt nordmænd er næsten fordoblet siden 2024, viste specialrådgiver Suela Kristiansen i Norges Bank på Visa Stablecoin Summit. Alligevel har 72 procent aldrig købt en, og mænd kender dem fire gange bedre end kvinder.
Billedet: Suela Kristiansen, specialrådgiver i Norges Bank, holdt oplæg om kendskab til stablecoins på Visa Stablecoin Summit i Oslo.
Suela Kristiansen er specialrådgiver i Norges Bank og står bag centralbankens undersøgelse om kryptoaktiver i Norge, en repræsentativ spørgeundersøgelse, hun selv tog initiativ til i 2022, og som nu gennemføres hvert andet år. På Visa Stablecoin Summit i Oslo præsenterede hun friske tal for, hvor godt nordmænd egentlig kender til stablecoins – valutastabiliserede kryptoaktiver, der i al væsentlighed er knyttet til dollar – og hvordan det kendskab rent faktisk omsættes til brug.
Ifølge undersøgelsen har 19 procent af den norske befolkning nu hørt om stablecoins, op fra 10 procent i 2024. Til sammenligning har 97 procent hørt om kryptoaktiver generelt, mens kun 12 procent ejer nogen i dag.
– Den gode nyhed for alle stablecoin-entusiaster er, at vi næsten har fordoblet kendskabet i befolkningen, sagde Kristiansen. Den dårlige nyhed er, ifølge hende, at det kendskab ikke nødvendigvis har omsat sig til køb og brug.
Af dem, der kender til stablecoins, svarer 72 procent, at de aldrig har købt en, op fra 56 procent i 2024. Stigningen hænger sammen med, at selve kendskabsgruppen er vokset kraftigt i samme periode, ifølge Kristiansen.
Tallene viser også en markant kønsforskel: mænd er omkring fire gange så sandsynlige som kvinder til at have hørt om stablecoins. Kristiansen fremhævede dette som et selvstændigt fund værd at bemærke, parallelt med at mænd generelt har højere kendskab til enkelte kryptoaktiver end kvinder.
Blandt dem, der rent faktisk har købt stablecoins, er Tether (USDT) og USD Coin (USDC) klart mest brugt, fulgt af DAI/USDS. Det stemmer med det, man ellers ser på markedet for disse aktiver, ifølge Kristiansen.
Hovedgrunden til at købe stablecoins er stadig handel med anden kryptovaluta – at bevæge sig ind og ud af andre kryptoaktiver. Værdiopbevaring er den næstmest almindelige grund, mens den tredje er at lære mere om og teste selve teknologien – en god del af gruppen bruger efter Kristiansens vurdering stablecoins netop til at udforske, hvordan de fungerer.
Kristiansen brugte også tid på at nuancere en almindelig påstand om stablecoins: at de er transparente, fordi transaktionerne ligger åbent på kæden.
– Det er nemt at sige, at stablecoins er gode eller dårlige, og det er en lidet interessant diskussion for mig. Jeg vil hellere fokusere på nuancerne, sagde hun.
Ifølge hende er selve transparenspåstanden ofte misforstået: selv om transaktioner er synlige på en blockchain, ved man som regel ikke, hvem der rent faktisk står bag en given adresse. Det giver en vis pseudonymitet for brugere, men ikke fuld klarhed om, hvem der er slutbrugere af stablecoins – noget hun mener er relevant både regulatorisk og for aktører som Tether, der tidligere har fået meget opmærksomhed i medierne for mangelfuld åbenhed om deres reserver.
Kristiansen pegede også på et konkret hul i det, hun og kollegerne i Norges Bank ved: hvordan institutionelle aktører i Norge rent faktisk bruger stablecoins. Mens undersøgelsen giver et godt billede af privatpersoners kendskab og brug, er der langt mindre information tilgængelig om, hvilke anvendelsesområder der vinder fodfæste blandt norske institutionelle aktører.
Hun opfordrede derfor konferencedeltagerne til at dele egne erfaringer og anvendelsesområder fra et norsk perspektiv som input til det videre arbejde med at forstå adoptionen.
Kilder: Visa Stablecoin Summit, Oslo; Norges Bank Memo 6/2026: «Undersøkelse om kryptoeiendeler i Norge»
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.