DNB-direktør Ole Morten Sunde mener, at samarbejde mellem bank og myndigheder er afgørende for at løse tokenisering. Store, igangværende projekter har allerede løst en klassisk udfordring: at flytte bankpenge direkte på tværs af banker, centralbanker og valutaer.
Billedet: Ole Morten Sunde (DNB) på Finans Norges betalings- og digitaliseringskonference, med præsentationen «Det har vi gjort før» i baggrunden.
Ole Morten Sunde, der leder DNB's arbejde med tokenisering, talte på Finans Norges betalings- og digitaliseringskonference. Sunde pegede på to hovedbudskaber: samarbejde mellem bank og myndigheder bliver afgørende, og at betalinger og værdipapirer – som i mange årtier har tilhørt hver sin værdikæde – nu kan mødes i samme digitale register, bygget på blockchain-teknologi.
Sunde beskrev dagens afviklingssystem som et langbord: købere i den ene ende, sælgere i den anden, med meglere, banker, en værdipapircentral og en centralbank imellem – hver med sin egen bog, der skal stemmes af. Systemet fungerer, men er tidskrævende og dyrt, og næste efterår indføres T+1-afvikling i Europa, som halverer tiden. Tokenisering gør i stedet afviklingen til et rundt bord: aktørerne deler et fælles register, penge og værdipapirer afvikles i samme øjeblik (atomisk afvikling), og transaktioner kan programmeres som smarte kontrakter – for eksempel at penge automatisk flyttes, når værdipapiret leveres.
Sunde mener, at man ikke får de fulde effekter af tokenisering uden at få alle komponenter og aktører med – derfor bliver samarbejde mellem det offentlige og det private afgørende. Sunde understregede, at dette har man gjort før.
Han trak en historisk parallel til 1985, da bankerne, meglerne og Norges Bank gik sammen om at etablere Verdipapirsentralen og fik papirerne væk – et samarbejde, der siden har givet løsninger som BankAxept, BankID og Vipps.
DNB har på sin side valgt at investere kompetence og test i tokenisering af bankindskud, både i samarbejde med Norges Bank og nu også gennem CBMT, Commercial Bank Money Token – et bankledet initiativ med oprindelse i den tyske bankbranche, hvor DNB for nylig koblede norske kroner på ved siden af euro, dollar og yen. Sunde var tydelig om, at CBMT fortsat er et sandkassemiljø: bankerne tester og lærer, hvordan bankpenge kan overføres på denne måde, inden for nuværende bankregler.
I CBMT-projektet ser man nu også på, hvordan bankpenge kan bygges ind i ERP-systemer, så virksomheder kan betale direkte derfra uden mellemled, og på hvordan de samme, «smartere» penge kan bruges i agentiske betalinger – hvor en AI-agent udfører betalingen på vegne af en kunde. Begge dele er fortsat tidlige og uudforskede i stor skala.
I en paneldebat senere på konferencen pegede Sunde på, at tokenisering af bankpenge alligevel ikke kun er teori. Store, igangværende projekter har allerede gennemført live-overførsler af bankpenge med rigtige penge. Det er sket på tværs af flere banker, flere centralbanker og flere valutaer – ikke via SWIFT-netværket, men direkte mellem de deltagende banker.
Ifølge Sunde løser dette det, der har været en akilleshæl for bankindskud sammenlignet med stablecoin: at pengene låses fast ét sted. Når bankpenge kan flyttes mere effektivt mellem banker og landegrænser, frigøres kapital. Volumen stiger. Han beskriver det som et «win-win-win-scenarie» for kunder, banker og samfundet.
Kilder: DNB
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.