Stablecoins kan være dækket af bankindskud, kryptovaluta eller slet ingenting. De vigtigste typer, og hvordan de adskiller sig.
Den mest udbredte type er dækket af reserver i almindelige penge, bankindskud og kortfristede statspapirer. USDT og USDC er eksempler.
Modellen er let at forstå, men kræver, at man stoler på udstederen og på, at reserverne faktisk findes.
Nogle stablecoins er dækket af anden kryptovaluta, der ligger låst i smarte kontrakter. Den mest kendte er DAI, i dag videreført som USDS.
Fordi kryptovaluta svinger i værdi, skal der ligge mere sikkerhed end værdien af de udstedte stablecoins. Falder sikkerheden for meget i værdi, sælges den automatisk.
Algoritmiske stablecoins forsøger at holde værdien stabil med regler i koden, uden reelle reserver. Den mest kendte, TerraUSD, kollapsede i 2022 og tog store værdier med sig.
Efter kollapset regnes denne type for meget risikabel. Europæiske regler gør det svært at tilbyde sådanne stablecoins.
Nogle tokens er dækket af fysiske råvarer, især guld. Hver token svarer til en bestemt mængde guld, der opbevares hos en depotbank.
En nyere type giver ejeren et afkast, for eksempel ved at reserverne placeres i statspapirer, og renten deles ud. Sådanne tokens minder mere om tokeniserede pengemarkedsfonde og reguleres ofte som værdipapirer.