En blockchain har brug for regler for, hvem der må tilføje nye blokke. Her er de vigtigste modeller, og hvad der adskiller dem.
I en blockchain er der ingen central aktør, der bestemmer, hvad der er rigtigt. Deltagerne skal alligevel blive enige om, hvilke transaktioner der er gyldige, og i hvilken rækkefølge de skete.
Reglerne for det kaldes en konsensusmekanisme. Den holder netværket samlet, også når nogle deltagere forsøger at snyde.
Proof of work bruges af Bitcoin. Computere, såkaldte minere, konkurrerer om at løse en beregningsopgave, og vinderen får lov at tilføje den næste blok og en belønning.
Modellen er meget velafprøvet og anses for sikker. Ulempen er, at den kræver meget strøm og håndterer relativt få transaktioner.
I proof of stake låser deltagerne, såkaldte validatorer, egne tokens som sikkerhed. De udvælges til at lave nye blokke og mister en del af indsatsen, hvis de bryder reglerne.
Modellen bruger langt mindre energi end proof of work. Ethereum gik over til proof of stake i 2022, og de fleste nyere blockchains bruger en variant af den.
Delegated proof of stake lader tokenejerne vælge et lille antal validatorer. Det giver høj hastighed, men mere magt til færre aktører.
Proof of authority bruger validatorer med kendt identitet og passer til lukkede netværk mellem banker eller virksomheder. Solana kombinerer proof of stake med et kryptografisk ur, proof of history, for at behandle transaktioner hurtigere.
Ingen model er bedst til alt. Valget handler om balancen mellem sikkerhed, hastighed, energiforbrug og hvor mange der deler kontrollen.