Kryptovaluta er digitale penge, som ingen bank eller stat kontrollerer. Sådan fungerer det, og sådan begyndte det.
Kryptovalutaer er digitale aktiver, der registreres på en blockchain. I modsætning til almindelige penge er der ingen centralbank eller bank, der udsteder dem eller fører regnskabet.
Reglerne for, hvor mange enheder der findes, og hvordan de overføres, ligger i koden. Alle kan kontrollere, at reglerne følges.
Ejerskab af kryptovaluta styres med kryptografiske nøgler. Den, der har den private nøgle, kan flytte midlerne.
Nøglerne opbevares i en digital wallet, enten hos en kryptobørs eller hos brugeren selv. Mister man nøglen uden sikkerhedskopi, er midlerne som regel tabt for altid.
Idéen om digitale penge er ældre end blockchain. I 1990'erne skabte David Chaum DigiCash, som gav private betalinger, men var afhængig af ét selskab.
Senere kom forslag som b-money og Bit Gold, og Hashcash, en metode til at bevise, at en computer har udført et stykke arbejde. Bag mange af ideerne stod cypherpunks, en bevægelse, der mente, at kryptografi kunne beskytte privatliv og frihed.
I 2008, midt i finanskrisen, offentliggjorde den anonyme Satoshi Nakamoto beskrivelsen af Bitcoin. Løsningen kombinerede tidligere ideer med en blockchain, som ingen enkelt aktør styrer.
For første gang var det muligt at sende digitale penge direkte mellem to parter, uden at de kunne kopieres eller bruges to gange. Det blev starten på hele kryptomarkedet.