Digitale centralbankpenge er centralbankens egne penge i digital form. Sådan fungerer de, og derfor undersøger centralbanker dem.
Digitale centralbankpenge, internationalt kaldet CBDC, er penge udstedt direkte af centralbanken i digital form. De er et krav på centralbanken, ligesom kontanter.
Kontanter er de eneste centralbankpenge, almindelige mennesker har adgang til. Pengene på bankkontoen er bankpenge, altså et krav på banken.
Digitale centralbankpenge kan rettes mod offentligheden som en digital version af kontanter, som alle kan bruge til betalinger. De kan også bruges alene til afvikling mellem banker og andre finansielle institutioner.
De to former løser forskellige problemer og kan indføres hver for sig.
Når brugen af kontanter falder, og betalinger i stigende grad går gennem private selskaber, ofte udenlandske, vil centralbanker sikre, at der fortsat findes et offentligt og sikkert betalingsmiddel. De vil også undgå, at betalingssystemet bliver for afhængigt af enkelte aktører.
Stablecoins og tokenisering giver nye argumenter. Mange centralbanker mener, at tokeniserede værdipapirer bør kunne afvikles i centralbankpenge, ikke kun i private digitale penge.
Kritikere, blandt dem mange banker, frygter, at digitale centralbankpenge til offentligheden kan trække indskud ud af bankerne og svække deres evne til at låne ud. Derfor diskuteres ofte grænser for, hvor meget hver person må eje.
Privatliv er en anden bekymring. Et digitalt system giver mere indsigt i betalinger end kontanter, og hvordan det skal begrænses, er et af de sværeste spørgsmål.
De valg, Den Europæiske Centralbank træffer, påvirker hele Europa. Det gælder både en digital euro til offentligheden og afvikling af tokeniserede værdipapirer i centralbankpenge. Centralbanker i lande uden for euroområdet, også i Norden, følger derfor udviklingen i euroområdet tæt.
Hver centralbank må dog selv vurdere, om, hvornår og i hvilken form digitale centralbankpenge er nødvendige. Svaret afhænger af, hvordan kontantbrug, betalingsvaner og private digitale penge udvikler sig i det enkelte land.