Efter ti års afslag godkendte USA bitcoin-ETF'er i januar 2024. Det skete der, og det har det betydet.
Den første ansøgning om en bitcoin-ETF i USA kom i 2013. I årene derefter afviste det amerikanske finanstilsyn SEC alle ansøgninger om fonde, der ejer bitcoin direkte. Begrundelsen var risikoen for svindel og markedsmanipulation.
To begivenheder ændrede billedet i 2023. Om sommeren søgte BlackRock, verdens største kapitalforvalter, om at lancere sin egen fond. I august vandt Grayscale en retssag mod finanstilsynet, hvor retten mente, at afslagene var dårligt begrundede.
Den 10. januar 2024 godkendte finanstilsynet elleve bitcoin-ETF'er fra blandt andre BlackRock, Fidelity, Grayscale, Bitwise, ARK og 21Shares. Handlen startede dagen efter.
Samtidig fik Grayscale lov til at omdanne sin eksisterende bitcoin-fond til en ETF. Mange investorer i den dyrere Grayscale-fond flyttede pengene til de nye og billigere alternativer, hvilket gav et salgspres de første uger.
Bag hver ETF står flere aktører. En depotbank opbevarer de bitcoin, fonden ejer, og for de fleste af fondene blev det kryptobørsen Coinbase.
Autoriserede deltagere som Jane Street og JP Morgan opretter og indløser andele og skaffer bitcoin, når efterspørgslen stiger. At JP Morgan fik en rolle, vakte opsigt, fordi bankens topchef Jamie Dimon har været meget kritisk over for krypto.
Den vigtigste effekt var adgang. Bitcoin kunne nu købes via en almindelig investeringskonto, i et format som pensionskasser, rådgivere og formueforvaltere allerede kendte.
Mange så det også som en legitimering. Når verdens største kapitalforvaltere markedsfører bitcoin-produkter, er det svært at rulle tilbage.
Sammenligningen med guld blev ofte brugt. Da de første guld-ETF'er kom i 2004, gik der nogle år, før effekten på guldmarkedet viste sig fuldt ud.
Lanceringerne blev blandt de mest succesfulde i ETF-historien, og BlackRocks fond blev hurtigt den største. Store amerikanske forvaltere skal indberette deres beholdninger hvert kvartal, og indberetningerne har vist, at pensionskasser, statslige investeringsfonde og privatbanker er kommet ind ved siden af hedgefondene.
Senere kom der ETF'er for ether og flere andre kryptovalutaer. Reglerne for, hvordan andele oprettes og indløses, er også blevet mere fleksible. Kryptomarkedet i USA fik dermed samme type børshandlede produkter, som Europa havde haft siden 2015.