Sidste hindring ryddet i CLARITY Act — dette står på spil

Det amerikanske senat har fremlagt en kompromistekst, der løser den sidste store strid i CLARITY Act. Loven kan permanent inkludere digitale aktiver i amerikansk finans og ændre konkurrencesituationen mellem kryptoaktører og banker.

CLARITY Act er det amerikanske kryptobranches vigtigste lovgivningsprojekt i Washington. Loven skal etablere et samlet rammeværk for handel med digitale aktiver, definere jurisdiktionen mellem finanstilsynene SEC og CFTC, og give institutionelle aktører retsligt grundlag for at bygge produkter på infrastruktur baseret på blokkæder. Lovforslaget er gentagne gange blevet forsinket af én konkret strid: hvor meget afkast kryptoselskaber skal kunne tilbyde kunder, der holder stablecoins. Senatorerne Thom Tillis (R-N.C.) og Angela Alsobrooks (D-Md.) fremlagde teksten i kompromiset fredag, efter måneders forhandlinger. Yield-kampen var den sidste store hindring før udvalgsbehandling.

En ny ramme for amerikansk finans

Det vigtigste ved CLARITY Act er ikke yield-paragraffen, men det loven gør med udgangspunktet for hele branchen. Digitale aktiver går fra at være et regulatorisk gråzoneprodukt til at blive en integreret del af infrastrukturen i amerikansk finans. Børser, depotinstitutter, fintech-selskaber, banker og kapitalforvaltere får et retsligt grundlag for at bygge og distribuere produkter, og kan for første gang vurdere regulatorisk risiko på samme måde som for traditionelle finansprodukter.

For institutionelle aktører har dette været det afgørende fravær. Uden klarhed om hvilken tilsynsmyndighed der har jurisdiktion, hvordan tokens skal klassificeres, og hvad der er tilladt at tilbyde, har store dele af traditionel finans måttet holde sig væk. Med CLARITY Act bliver bredden af investerbare aktiver større, og barrieren for at lancere kryptorelaterede produkter lavere. Antallet af kryptorelaterede børsnoteringer og opkøb forventes at stige i kølvandet på loven.

Bankerne vandt kampen om yield — men spillereglerne ændres

Bankerne har gennem hele processen kæmpet for at forhindre, at stablecoin-belønninger bliver konkurrenter til rentebærende indlån. På det punkt har de fået medhold. Lovteksten begrunder forbuddet eksplicit med, at institutioner, der modtager indlån, leverer finansielle tjenester, som er centrale for styrken i amerikansk økonomi, og at stablecoin-udstedere, der tilbyder lignende tjenester, kan svække disse institutioner.

Men lovforslaget ændrer den bredere konkurrencesituation. CLARITY Act giver kryptoaktørerne permanent retsligt grundlag for at bygge inden for områder, der strækker sig langt ud over yield — tokenisering af traditionelle finansprodukter, registerføring på blokkæder og agentisk handel får en regulatorisk indramning, der gør det muligt at bygge i industriel skala. Også bankerne får adgang til det samme rammeværk, og flere store amerikanske banker har allerede bevæget sig ind i tokenisering og digitale aktiver. Hvem der vinder mest på den nye situation, er et åbent spørgsmål.

Yield-kompromiset i detaljer

Den nye tekst, kodificeret som paragraf 404 i lovforslaget, forbyder såkaldte covered parties — defineret som tjenesteudbydere inden for digitale aktiver og deres datterselskaber — at betale rente eller yield til amerikanske kunder udelukkende for at holde stablecoins. Forbuddet omfatter også betalinger, der er økonomisk eller funktionelt ækvivalente med rente på et rentebærende bankindlån.

Permitted stablecoin issuers og registrerede udenlandske udstedere er undtaget fra paragraffen, da disse allerede er forhindret i at udbetale direkte rente efter GENIUS Act. Aktivitets- og transaktionsbaserede belønninger knyttet til reelle handlinger — såkaldte bona fide activities — er tilladt, og beskrives som beslægtede med belønningsprogrammerne, finansaktører tilbyder på kortbrug. Loyalitetsprogrammer og lignende strukturer falder derimod under forbuddet. Finansministeriet og finanstilsynet CFTC er givet ét år fra ikrafttrædelsen til at udforme detaljerede regler.

Lukker et hul i GENIUS Act

CLARITY-teksten er udformet for at lukke et regulatorisk smuthul fra GENIUS Act, som blev vedtaget sidste år. GENIUS Act forbød stablecoin-udstederne selv at udbetale rente direkte, men adresserede ikke fuldt ud, hvordan børser og tilknyttede platforme kunne tilbyde belønninger, der i praksis fungerede som yield på sekundærmarkedet.

Det er netop denne bredde, der har skabt forbehold. Crypto Council for Innovation støtter aftalen, men topchef Ji Hun Kim skriver på X, at det nye sprog går "VERY FAR beyond" GENIUS Act ved at dække alle aktører på markedet for digitale aktiver, og ikke kun udstederne. Kim afviser samtidig argumentet om, at stablecoin-vækst vil dræne bankerne for indlån.

Coinbase med mest at tabe — og mest at vinde

Coinbase var selskabet med mest på spil i forhandlingerne. Børsen rapporterede 1,35 milliarder dollar i stablecoin-indtægter i 2025, og en betydelig del af virksomheden er knyttet til USDC-belønninger. Administrerende direktør Brian Armstrong opsummerede responsen i tre ord på X: "Mark it up."

Coinbase Chief Policy Officer Faryar Shirzad skriver på X, at bankerne fik medhold for strammere grænser, men at retten til at belønne reel brug af kryptoplatforme blev bevaret. Selskabets juridiske direktør Paul Grewal siger, at teksten beskytter aktivitetsbaserede belønninger knyttet til faktisk deltagelse på platformene, og tilføjer, at meget af den offentlige debat har overdrevet de faktiske risici.

Shirzad peger samtidig på, at fremgangen i kompromiset strækker sig ud over yield-spørgsmålet. Han fremhæver bevægelse i forhandlingerne om klassificering af tokens, en safe harbor for decentraliseret finans og rammerne for tokenisering — alle dele af lovforslaget, der har stået åbne, mens yield-debatten har domineret.

Branchen samler sig, men ikke uden forbehold

Blockchain Association, Crypto Council for Innovation og Digital Chamber giver alle støtte til kompromiset, om end med visse forbehold. Blockchain Associations administrerende direktør Summer Mersinger kalder aftalen et skridt i den rigtige retning og advarer om, at hver dag uden et tydeligt juridisk rammeværk er en invitation til, at talenter, kapital og selskaber flytter ud af USA.

Circles strategidirektør Dante Disparte støtter aftalen uden forbehold, og peger på USDC's vækst inden for grænseoverskridende betalinger, sikkerhed på kapitalmarkederne og agentisk handel. Digital Chambers topchef Cody Carbone beskriver offentliggørelsen som et vigtigt skridt mod at løse en af de sidste udestående problemstillinger før udvalgsbehandling.

Ikke alle er lige begejstrede. Helius Labs-chef Mert Mumtaz udtrykte frustration over rammerne, og påpegede med en bidende undertone, at amerikanere nu ikke kan få risikofri yield på dollar uden at gå vejen om en bank.

Fra "buy and hold" til "buy and use"

Aftalen tvinger en omlægning af belønningsprogrammerne i branchen. Modeller bygget omkring passiv beholdning — buy and hold — vil skulle erstattes af strukturer, der præmierer aktiv brug af platformene. Det betyder i praksis, at incitamenterne flyttes fra afkast på reserverne til afkast på handling.

For senator Tillis har det været et udtalt mål at give banklobbyen tid til at blive hørt, før kompromiset blev fremlagt. Tillis har signaleret, at han vil opfordre udvalgets formand til at gå videre med markup, og at andre uafklarede forhandlingspunkter kan tages op i den videre proces. Præsident Donald Trump udtalte i weekenden, at han ikke ville lade bankerne ødelægge CLARITY Act.

Markup i sigte, men kampen er ikke forbi

Bankudvalget ventes at sætte et markup-møde op — det formelle skridt, hvor udvalgsmedlemmerne gennemgår lovteksten og kan foreslå ændringer — allerede i ugen, der starter 11. maj, ifølge Alex Thorn, leder for forskning hos Galaxy Digital. Senator Bernie Moreno har sagt, at han forventer, at lovforslaget færdiggøres inden udgangen af maj, mens senator Cynthia Lummis i april omtalte vinduet som "now or never". Polymarket-handlere prissætter sandsynligheden for, at CLARITY Act underskrives i 2026, til 55 procent — op ni procentpoint i løbet af det første døgn, efter at tekstaftalen blev fremlagt.

Thorn advarer samtidig om, at frigivelsen af teksten ikke nødvendigvis markerer slutningen på kampen. Han forventer, at bankerne vil optrappe modstanden, når markup kommer på kalenderen. Flere uafklarede spørgsmål står tilbage — blandt andet fordelingen af jurisdiktion mellem finanstilsynene SEC og CFTC, beskyttelse af staking, regler for kapitaldannelse, en mulig safe harbor for decentraliseret finans, og et demokratisk krav om forbud mod, at højtstående myndighedspersoner tjener personligt på kryptoindustrien, en bestemmelse rettet direkte mod Trump.

Vejen videre i senatet

Markup-mødet i bankudvalget er det første formelle skridt. Derefter venter samordning med senatets landbrugsudvalg, som har sin egen version af rammeværket, før loven kan tages op i senatet samlet, hvor 60 stemmer kræves for at overvinde en filibuster. En endelig afstemning skal ifølge lobbyister og ansatte i senatet ske inden juli, for at lovforslaget kan holdes i live i år.

For amerikansk kryptopolitik markerer fredagens tekst det nærmeste, lovgiverne er kommet en samlet lov om markedsstruktur for digitale aktiver i over et årti. Yield-debatten har været synlig, fordi den var hindringen — ikke fordi den var lovforslagets vigtigste indhold.

Kilder: CoinDesk, The Block, Forbes, Cointelegraph, Punchbowl News, Yahoo Finance