Privacy coins skiller sig ud på kryptomarkedet i 2026, drevet af stærk kursudvikling i blandt andet Zcash og Monero sidste år samt stigende bekymring for digital overvågning og indsigt i transaktioner.
Kryptomarkedet går ind i en fase, hvor etablerede aktiver som Bitcoin og Ethereum er tættere knyttet til det traditionelle finansielle system. Parallelt får en separat kategori af kryptoaktiver - privatlivsmønter - fornyet opmærksomhed. I 2025 havde blandt andet Zcash (ZEC) og Monero (XMR) en kraftig prisstigning. Det har forstærket indtrykket af, at privatlivets fred, som længe har været en vigtig del af kryptofeltet, nu har fået en fornyet aktualitet blandt investorer.
Blockchains åbne karakter er længe blevet omtalt som en styrke, men ses i stigende grad som en sårbarhed for brugerne. Analytiske værktøjer drevet af kunstig intelligens gør det muligt at linke stadig flere offentlige adresser til identiteter, hvilket svækker den praktiske anonymitet for store kryptovalutaer. For velhavende brugere påpeges det, at fuld gennemsigtighed om bevægelser i kæden også kan udgøre en sikkerhedsrisiko, og dette fremhæves som en forklaring på den øgede interesse for mere afskærmede løsninger.
Strengere regulering i Europa er en central del af billedet. Den nye EU-forordning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AMLR) er planlagt til at gælde direkte fra 2027 og vil begrænse brugen af anonyme og privatlivsorienterede kryptoaktiver på regulerede platforme i EU. Samtidig træder DAC8-direktivet i kraft den 1. januar 2026 og vil kræve, at kryptotjenesteudbydere indsamler og rapporterer omfattende bruger- og transaktionsdata til skattemyndighederne. Kombinationen af øget gennemsigtighed og forventede begrænsninger foreslås som en forklaring på, at nogle investorer vælger at positionere sig i privatlivsmønter nu, mens adgang via større børser stadig er åben.
Blandt de mest omtalte projekter fremhæves især Monero og Zcash sammen med nye platforme, der søger at knytte privatlivets fred til andre anvendelser. Monero (XMR) omtales ofte som et projekt med privatliv som standard, baseret på brugen af ringsignaturer og stealth-adresser, der skjuler afsender, modtager og beløb i transaktioner. Netværket er organiseret således, at der ikke er nogen central aktør, der kan lukke projektet ned, hvilket gør det mindre sårbart over for engangsmæssige lovgivningsmæssige tiltag.
Oasis Network (ROSE) profilerer sig selv med privatliv som en tjeneste, herunder ved at levere lag til fortrolige transaktioner og databehandling i decentrale applikationer. I lyset af væksten i kunstig intelligens forsøger projektet at indtage en position, hvor følsomme data kan behandles uden at blive offentligt eksponeret.
Zcash (ZEC) påpeges i startteksten som et særligt interessant projekt i 2026, dels fordi det kombinerer privatliv med muligheden for selektiv gennemsigtighed. Funktionen Selective Disclosure giver brugerne mulighed for at dele deres egne „visningsnøgler“ med tredjeparter, såsom banker eller skattemyndigheder, mens de stadig holder deres transaktioner beskyttet mod offentligheden. Dette beskrives som et muligt kompromis mellem krav om sporbarhed og ønsket om individuel økonomisk privatliv.
Zcash har også overgået til Proof‑of‑stake og indført Halo-teknologi (Halo 2), som fjerner behovet for en tidligere systemforudkonfiguration og reducerer protokollens angrebsoverflade. Disse muligheder gør det muligt at kombinere en høj grad af privatliv med sporbarhed, når det er nødvendigt, hvilket kan være relevant for større aktører, der både ønsker at beskytte deres egne transaktioner og forblive inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer
Privatlivsmønter fremhæves som en gruppe, der har gjort det bedre end meget af resten af markedet, fordi de adresserer en kerneudfordring i den digitale økonomi: den gradvise bortgang af privatlivets fred. Efterhånden som kravene til overvågning, datafangst og rapportering stiger, kan efterspørgslen efter løsninger, der giver mere afskærmning og en slags anonymitetskrav, fortsætte med at stige - både blandt individuelle brugere og institutionelle aktører.
