Over 99 procent af alle stablecoins er i dollar. Det strider mod Europas mål om at mindske afhængigheden af amerikanske aktører, mener Mads Clemmensen fra Danske Bank, der var med til at stifte bankkonsortiet Qivalis for en euro-stablecoin.
Billedtekst: Mads Clemmensen arbejder med digitale aktiver i Danske Bank.
Det sagde Mads Clemmensen fra Danske Bank under Dansk Blockchain Forum i Folketinget i København i midten af september, arrangeret af Nordic Blockchain Association og Liberal Alliance. Det var andet år i træk, at der blev holdt en blockchainkonference i det danske parlament, og i år samlede arrangementet næsten 150 deltagere. I sit indlæg bekræftede Clemmensen, at Qivalis vil lancere euro-stablecoinen inden årsskiftet, men fortalte også, at Danske Bank har et team, der arbejder med, hvordan banken skal tage en stablecoinløsning i brug.
En stablecoin er et digitalt token på en blockchain, hvis værdi er knyttet til en national valuta som dollar eller euro. Under EU's kryptoregler MiCA kaldes den et e-pengetoken og må kun udstedes af regulerede institutter som banker. Udstederen modtager almindelige penge, holder dem i reserve og udsteder tilsvarende tokens, som kan indløses igen én til én. Danske Bank var blandt de ni banker, der sidste efterår stiftede Qivalis, et konsortium, der skal udstede en euro-stablecoin under MiCA. I maj var konsortiet vokset til 37 banker fra 15 lande, med medlemmer fra alle de nordiske lande undtagen Norge.
Ifølge Clemmensen er 99,3 procent af alle stablecoins knyttet til amerikanske dollar. Han peger på, at USA med stablecoinloven GENIUS Act har gjort stablecoins til en strategisk prioritet. Loven minder på mange måder om MiCA, men bygger på helt andre politiske mål, mener han.
Dollar-stablecoins, der bruges over hele verden, styrker dollarens rolle som reservevaluta og i handel og grænseoverskridende betalinger. Samtidig placerer udstederne reserverne i amerikanske statspapirer. Det giver USA en ny gruppe store købere af statsgælden.
I Europa ser billedet anderledes ud. Her er der ifølge Clemmensen mange små detaljer i reguleringen, der gør det sværere at drive forretning med stablecoins.
Clemmensen kobler dollardominansen til et mål, Europa længe har haft: at mindske afhængigheden af amerikanske aktører i kritisk infrastruktur. Den digitale økonomi er ingen undtagelse, og stablecoinmarkedet er i dag et dollarmarked domineret af amerikanske aktører, siger han.
Det er det, Danske Bank vil gøre noget ved gennem Qivalis. Begrundelsen for at gå ind i et konsortium frem for at udstede en egen stablecoin er, at opgaven er for stor for én bank. Flere mindre aktører har allerede forsøgt, ifølge Clemmensen.
»Hvis alle forsøger at gøre det her på egen hånd, er der ingen, der kan løse det«, siger han. Ifølge Clemmensen skal Qivalis lancere euro-stablecoinen inden årsskiftet.
Clemmensen skelner mellem at være medejer af konsortiet, der driver udviklingen, og hvordan den enkelte bank tager løsningen i brug. At Qivalis lanceres, betyder ikke, at der straks kommer en række nye løsninger i Danmark, siger han.
Danske Bank er alligevel i gang. Banken bygger kapacitet op på området og har teknisk infrastruktur, der gør, at den kan gøre mere. Clemmensen har et team omkring sig, der arbejder med, hvordan banken skal tage en stablecoinløsning i brug.
Clemmensen ser først og fremmest stablecoins som et redskab til grænseoverskridende betalinger. I dag går sådanne betalinger gennem korrespondentbanker, altså banker, der formidler betalinger for hinanden, og hver af dem er bundet til sine lokale betalingssystemer. Ifølge Clemmensen kan syv til ti aktører være involveret i én betaling, som kan tage op til en uge og koste omkring 200 kroner.
Med stablecoins kan betalingen gå direkte fra afsender til modtager uden at være afhængig af de lokale systemer undervejs.
Indenlands er stablecoins mindre interessante, mener han. De danske betalingssystemer fungerer godt, og omkostningen ved en betaling i Danmark er meget lav.
Clemmensen er samtidig tydelig om, at der sker lidt i Danmark. Store globale banker har brugt hundredvis af millioner på at bygge produkter på området, mens Danmark har få aktører, der tager teknologien i brug, siger han.
Han mener, det er ærgerligt, at emnet får så lidt opmærksomhed, og ønsker, at det kommer højere op på den danske politiske dagsorden.
Kilder: Mads Clemmensen, Kaupr
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.