En ETF er en fond, der handles på børsen som en aktie. Sådan fungerer den, og det er fordelene og risiciene.
En ETF, forkortelse for exchange-traded fund, er en fond, der ejer en kurv af værdipapirer eller andre aktiver og handles på børsen hele dagen. Du køber og sælger andele til markedspris, præcis som en aktie.
En almindelig fond prissættes én gang om dagen. En ETF har en kurs, der bevæger sig i realtid, mens børsen er åben.
De fleste ETF'er følger et indeks, for eksempel de største selskaber på Wall Street eller på Københavns Fondsbørs. Fonden ejer de samme værdipapirer i omtrent samme vægt, og målet er at give indeksets afkast, ikke at slå det.
Der findes også aktivt forvaltede ETF'er, hvor en forvalter vælger indholdet. Den type er vokset meget de seneste år.
Der findes ETF'er for aktier, obligationer, råvarer som guld og olie og for bestemte temaer som teknologi eller grøn energi. I USA findes de også for kryptovaluta. I Europa er krypto som regel pakket ind i et beslægtet produkt, der hedder ETP.
Den første ETF kom i begyndelsen af 1990'erne. I dag er formatet en af de mest udbredte måder at spare op og investere på, både for private og institutioner.
ETF'er er som regel billige, fordi de fleste følger et indeks og ikke kræver en forvalter, der vælger aktier. Én andel giver spredning på mange underliggende værdipapirer.
De er også gennemsigtige. De fleste ETF'er offentliggør deres beholdning dagligt, så du ved, hvad du ejer. Og du kan købe og sælge når som helst, mens børsen er åben.
En ETF fjerner ikke markedsrisikoen. Falder det, fonden ejer, falder ETF'en også.
Afkastet kan afvige noget fra indekset, blandt andet på grund af omkostninger. I små og lidt omsatte produkter kan forskellen mellem købs- og salgskurs være stor. Produkter med gearing eller omvendt eksponering er lavet til kort sigt og kan give store tab over tid.