Regeringskansliet har forbudt ansatte at bruge ChatGPT og Claude i browseren fra 26. oktober, efter at Trafikverkets interne revision afdækkede «problematisk» AI-brug i staten. Ansatte henvises til Microsoft Copilot, som har fået skærpet sikkerhed.
.jpg)
Brugen af generative AI-tjenester i den offentlige forvaltning er de seneste år vokset hurtigere end virksomhedernes eget regelsæt for dem. Når medarbejdere indsætter følsom tekst i gratisversioner af chatbots som ChatGPT (fra OpenAI) og Claude (fra Anthropic) uden en databehandleraftale, er der ingen garanti mod, at oplysningerne gemmes hos leverandøren eller bruges til at træne modellerne videre – noget myndigheder og større virksomheder i stigende grad kalder skygge-AI. Sagen føjer sig til en bredere linje, hvor europæiske myndigheder strammer op på, hvilke AI-værktøjer medarbejdere må bruge på jobbet.
Baggrunden for forbuddet er en gennemgang, Trafikverket foretog tidligere i år, som afdækkede en udbredt og risikofyldt brug af omkring ti forskellige AI-tjenester blandt styrelsens medarbejdere. I rapporten skrev internrevisionen: «Vi har taget del i flere eksempler på problematisk brug af åbne AI-tjenester. Eksemplerne handler både om, hvor følsom den indtastede information var, og hvordan de AI-genererede svar blev håndteret.»
Fundene fik Regeringskansliet – kontoret, der understøtter statsministeren og ministerierne – til at stramme egne regler. Fra og med 26. oktober har medarbejdere ikke længere kunnet tilgå ChatGPT eller Claude gennem en browser på deres arbejdscomputere.
Målet er, at medarbejderne bruger tjenester, Regeringskansliet selv har godkendt, først og fremmest Microsofts AI-værktøj Copilot. Ifølge intern information, som Sveriges Radios nyhedsredaktion Ekot har fået indsigt i, har styrelsen samtidig skærpet sikkerheden i Copilot efter en egen gennemgang, uden at pressetjenesten vil gå nærmere ind på detaljerne.
– Brug af AI-tjenester uden aftale kan få konsekvenser for vores informationssikkerhed, siger Mikael Wettercrantz, digitaliseringsdirektør i Regeringskansliet, i en kommentar på styrelsens eget intranet. Han har afvist at stille op til et interview med Ekot.
Et begrænset antal medarbejdere beholder alligevel adgang til ChatGPT og Claude gennem en særlig platform for AI-assistenter, som Regeringskansliet selv har udviklet. Ifølge The Next Web drives platformen af det Stockholm-baserede selskab Intric, som vandt en aftale med Regeringskansliet i juli og oplyser, at tjenesten kører på servere i Sverige.
Ekots kortlægning viser, at Regeringskansliet ikke er alene. Både Skatteverket og Statens institutionsstyrelse har indført tilsvarende spærringer mod ureguleret AI-brug, mens Kronofogden i øjeblikket behandler spørgsmålet forud for en kommende beslutning. Regeringskansliet har allerede tidligere begrænset brugen af den kinesiske AI-tjeneste DeepSeek.
TechRadar peger på en underliggende bekymring ud over selve aftaleformen: uden en virksomhedsaftale kan information, der lægges ind i en AI-chatbot, blive behandlet i datacentre uden for Europa, blandt andet i USA, og dermed bevæge sig forbi beskyttelsen i det europæiske regelsæt. Fraværet af en sådan aftale gør det også sværere for en virksomhed at efterprøve, hvordan egne medarbejdere rent faktisk bruger værktøjerne.
Samme uge bekendtgjorde amerikanske myndigheder et forbud mod DeepSeek i alle civile forbundsmyndigheder, med henvisning til tilsvarende bekymringer om datasikkerhed.
Kilder: Sveriges Radio/Ekot, Euronews, TechRadar, The Next Web
Du har læst det, du kan læse gratis. Med en konto får du ubegrænset adgang til alle nyheder og artikler på kaupr.io — og bliver en del af netværket af investorer, professionelle og builders, der følger onchain finance.