Danske Bank, Nordea, SocGen, BNP Paribas og ING stiller alle med egne sessioner om stablecoins, tokeniserede indskud og digital euro, når omkring 1.000 nordiske treasurers mødes på Treasury 360° Nordic i Göteborg 23. april.
Digitalisering, tokenisering og kunstig intelligens omformer corporate treasury-funktionen samtidig. Det, der for to år siden blev diskuteret som fremtidsscenarier, præsenteres nu som produkter under udvikling – og i visse tilfælde i drift. Treasury 360° Nordic 2026 i Göteborg 23. april er et tydeligt signal: otte af konferencens sessioner berører direkte digital asset management, og listen over værter læses som et tværsnit af europæisk bankvæsen og treasury-infrastruktur.
Societe Generale skiller sig ud som den eneste bank i programmet, der allerede driver stablecoin i produktion. Gennem datterselskabet SG-Forge har de udstedt det, de selv betegner som Europas første regulerede euro- og dollar-stablecoins, EURCV og USDCV. Konferencesessionen "Practical guide | when treasury meets digital assets: a strategic turning point for liquidity?" følger direkte op på en frisk ekspertartikel fra banken med samme titel, hvor SocGen argumenterer for, at regulerede, bank-udstedte stablecoins kan udgøre en konkret løsning for corporate treasury, efterhånden som digitale aktiver modnes. Kaupr har tidligere omtalt, hvordan SocGen bringer sin regulerede euro-stablecoin ind i MetaMask.
BNP Paribas stiller med panelet "Tokenized deposits: the next evolution of corporate cash", og ING præsenterer "The new forms of money: what treasurers need to know about Stablecoins, deposit tokens and CBDCs". Samlet signalerer de fire europæiske storbanker, at tokeniserede indskud og stablecoins ikke længere behandles som konkurrence fra krypto, men som bankprodukter under udvikling.
Danske Bank går først ud på scenen blandt de nordiske aktører, og gør det fra en konkret position. Banken deltager sammen med svenske SEB i konsortiet Qivalis, som efter planen skal udstede euro-stablecoin i andet halvår 2026. Paneldiskussionen "Stablecoins & tokenized deposits: a game changer for treasurers?" stiller det afgørende spørgsmål for corporate treasury, og Danske Bank gør det med fem talere i salen.
Nordea holder en egen session med titlen "Evolution or revolution? Digital currencies in the Nordics", som knytter digital euro, tokeniserede indskud og andre digitale pengeformer sammen i en eksplicit nordisk ramme. Nordea har foreløbig ingen konkret plan om egen stablecoin-udstedelse, og framingen er mere undersøgende end produktorienteret.
At de to største nordiske banker begge har dedikerede sessioner om digitale pengeformer på samme konference, er et skifte fra tidligere år. Spørgsmålsformuleringerne – "a game changer?", "evolution or revolution" – viser, at bankerne nærmer sig emnet analytisk, men fra forskellige positioner: Danske Bank med produktplaner under udvikling, Nordea med strategisk udforskning.
Ripple Treasury holder præsentationen "The digital asset era for treasury and finance is here – will you be left behind?", hvor de fremhæver 24/7-likviditet og eliminering af trapped cash i korrespondentbanknetværk. Framingen er offensiv, og kontrasten til bankernes mere afvejede spørgsmålsform er tydelig. Men selve pointen er, at begge lejre nu står på samme scene – foran det samme publikum af nordiske treasurers.
Dagen før hovedkonferencen holder treasury-konsulenten Zanders en workshop med titlen "Harnessing stablecoins and tokenised assets for effective cash management". Formatet – pragmatisk undervisning snarere end panel – signalerer, at emnet har flyttet sig fra strategidiskussion til operationelt arbejde. Treasurers, der deltager, skal bygge dette, ikke bare vurdere det.
Kyriba, en af de førende leverandører af treasury management-systemer, holder panelet "What's real, what's 'AI' and how treasurers should use it effectively". Sessionen repræsenterer det tredje strukturelle skifte, der nu omformer funktionen – ved siden af digitalisering og tokenisering. Kyribas framing skiller sig fra den typiske AI-retorik ved eksplicit at adressere skellet mellem reel nytte og støj.